Handels­betingelser

Disse handelsbetingelser gælder – medmindre andet er aftalt skriftligt – ved indgåelse af aftale om køb af ydelser og services fra Make it Happen v. Julie Nørgaard, CVR: 35 900 160, Engdalsvej 99, 8220 Brabrand, julie@makeit-happen.dk.

 

Betalingsbetingelser

Uanset hvilken betalingsform som aftales, er aftalen/tilmeldingen endeligt bindende ved køb af forløb, kurser og ydelser. Ved ratebetaling trækkes beløbet hver måned på samme dato som din tilmelding. Når du betaler 1. rate forpligter du dig til at betale de resterende.

Alle priser er i danske kroner (DKK) og inklusiv moms, med mindre andet er angivet. Momsen udgør 25 % af købssummen og eventuelle gebyrer for betaling med dit betalingskort, er ikke momsbelagt.

Du har mulighed for at betale med Visa/Dankort, Apple Pay, MobilePay og Mastercard. Ved kortbetaling er du selv ansvarlig for at give mig besked, hvis du får nyt kort. Besked skal gives skriftligt på julie@makeit-happen.dk.

Kurser, forløb og online-produkter skal betales fuldt ud eller via en ratebetalingsordning mod et gebyr. Ved kortbetaling af ratebetalingsordninger er du selv ansvarlig for at tilkoble det rette kort til dine betalinger.